Måned: februar 2014

Vinder og lidt mislykket hjemmebag

fastelavnsboller2
Vi nærmer os nu fastelavn med hastige skridt. I den forbindelse skal vi have kåret vinderen på den seneste giveaway jeg har haft på bloggen i samarbejde med e-kostumer, hvor i har kunnet vinde et kostume. Herudover har jeg medtaget et lille hverdagsglimt.

Jeg besluttede mig nemlig for at jeg var et af de der overskudsmennesker der skulle bage sine egne fastelavnsboller. Nu er det jo fastelavn! Det skal så lige siges at det var min første gang med netop denne disciplin. Og selvfølgelig formåede jeg at kludre i det, som jeg altid gør med bagværk. Jeg har en tendens til aldrig at stole helt på opskriften, og denne gang var det mel jeg var lidt for gavmild med. De smagte nu stadig godt – på førstedagen. Vil du selv kaste dig ud i en omgang hjemmebag kan du prøve en af disse opskrifter. Jeg vil anbefale at man følger den lidt mere nøje, og så kan det være at du har bedre karma i køkkenet.

Nu til en vinder af konkurrencen. Jeg har lavet en tilfældig lodtrækning og har fundet frem til, at Monica Figgé Jensen er den heldige vinder. Stort tillykke til dig, jeg sender dig straks en mail. Tusind tak for deltagelse til jer alle, og en stor tak til e-kostumer for at sponsorere denne præmie.

OOTD 0002

ootd1502143ootd1502142ootd150214Det blev i dag dagen efter vinterferien, og jeg røg tilbage på skolebænken sammen med mine medkursister. Her går jeg et par uger endnu, og jeg nyder at jeg får en masse ny viden i denne meget intensive kursusperiode. Her ses dagens outfit. Det er et look jeg synes der er en smule råt pga. vesten og støvlerne, men stadig feminint med de mønstrede tætsiddende leggings. Jeg kan rigtig godt lide at lege med forskellige texturer og mønstre, som dette look også afspejler.

Valentins dag negle

valentinsdagnegleI anledning af valentins dag er det selvfølgelig oplagt at lave lidt negledekoration der matcher temaet. Her har jeg dekoreret mine negle med pink hjerter. Først har jeg lakeret neglen med en lys lyserød lak. Jeg gav neglene flere lag og lod lakken tørre før jeg begyndte på hjerterne. For at danne hjerterne brugte jeg en hårnål og en tandstik. Jeg siger ikke at det var nemt, for det krævede en del koncentration og tålmodighed at give hjerterne den rette facon. Sidst men ikke mindst afsluttede jeg med en klar overlak.

Forelsket i en pizzamand

pizzabagning2pizzabagning1Min kæreste og jeg stod i køkkenet for at lave hjemmelavet pizza her til aften, og det er jo nemt når min kæreste har helt styr på teknikken. Pizzaerne fløj derfor rundt i luften og de var flade og klar til fyld på få minutter. I sine unge dage stod min kæreste nemlig i pizzaria. Det var også dengang jeg selv stod i lavede burgere i quickfooden, og hvor uromantisk det end lyder, så var det faktisk der vi mødte hinanden. Det er nu mere end 9 år siden, og den dag i dag bor vi stadig sammen. Det skal måske lige siges, at vi ikke længere arbejder med pizza og burger til hverdag, men derfor er det jo et fint trick at man kan svinge med en pizza.

Vi fandt opskriften på pizzadejen på pizzadej.dk, hvor vi valgte den klassiske. Vi miksede vand, gær, mel, salt, olivenolie og sukker og lod den hæve i en god halv time før vi formede dejen til to pizzaer. Vi tilsatte nu det ønskede fyld og bagte den i ovnen i ca 15 minutter. Det jeg godt kan lide ved at lave hjemmelavet pizza er, at man helt selv kan styre præcist hvilket fyld der skal på den, og hvor meget der skal på. Herhjemme er vi meget til den klassiske med oksekød, løg og pepperoni. Men kun fantasien sætter grænser.

Valentines Day Inspiration

pinkfavoritter_fashion_valentinesdayDet er snart Valentines Day, og jeg lod mig rive med af stemningen. Derfor tages der i dagens fashion indlæg udgangspunkt i farven lyserød. Det er så vidt jeg ved ikke den lyserøde farve der hitter for tiden, og det er bestemt heller ikke farven der dominerer i mit garderobeskab, men jeg fik ret hurtigt samlet en collage over lyserøde fashion items der godt måtte ende hjemme hos mig. Jeg er vild med de skønne print der benyttes på kjole og nederdel, og jeg er vild med, at den lyserøde farve gør tøjet så feminint. Jeg sidder lidt og håber på at farven lyserød vil komme i butikkerne her i foråret.

BRUGER DU LYSERØD I DINE OUTFITS?

6 romantiske film jeg aldrig bliver træt af

Der er nu en uge til Valentines dag, og der skal nu sættes lidt gang i slutspurten i dagene op til. Det er jo stadig ikke så udbredt i Danmark, men vi kommer da efter det. Min kæreste og jeg har aldrig rigtig gået så meget op i at holde Valentines dag, men faktisk synes jeg at det er en god undskyldning for at få lov til at se nogle romantiske film. Så det kunne være at jeg skulle insistere i år. Jeg har her lavet en liste over 6 romantiske film jeg aldrig bliver træt af. Der er flere af disse som man kan kalde gamle klassikere. De har alle kørt på TV utallige gange, og jeg går derfor ud fra at du kender størstedelen af dem. Bemærk at jeg tidligere har lavet en liste over nogle af mine romantiske film favoritter – se listen her.

Ghost
Dette er en film af ældre dato, og kan dateres tilbage til 1990. Filmen omhandler Sam (Patrick Swayze) og Molly (Demi Moore) der har et godt liv sammen. I begyndelsen af filmen udsættes de for et røveri, hvor Sam på tragisk vis dør. Hans kærlighed for Molly er dog for stor til at han kan gå ind i lyset. Snart finder han ud af at der er noget fordækt ved hans død, og at Molly måske også er i fare. Dette er et romantisk drama i den lidt voldsomme ende, men historien og deres kærlighed til hinanden er en plads værdig her på listen. Se et klip.

Dirty Dancing
Denne romantiske film fra 1987 kan jeg stort set udenad. Jeg har helt sikkert set den en gang eller ti for meget. Filmen Dirty Dancing handler om “Baby” der i tilbage i sommeren 1963 tager på ferie med sine forældre på feriestedet Kellerman’s. Baby har styr på sit liv og hele hendes fremtid er blevet lagt forude. Kort efter ankomsten på hotellet bliver hun bekendt med Dirty Dancing (mambo), og hun bliver grebet af både dansen og Johnny der forsøger at lære hende den. De forelsker sig naturligvis. Jeg vil ikke afsløre resten af handlingen for den håndfuld af jer der ikke har set den, men jeg kan sige at den ender ud med sætningen “Nobody puts baby in the corner” og en helt fantastisk dans i sidste scene. Se trailer.romantiskefilm_patrickswayze

Notting Hill
En sød komedie om den elendige boghandler William Thacker (Hugh Grant), der en dag får den verdensberømte skuespiller Anna Scott (Julia Roberts) ind i sin butik. Der er herefter en række af events, men den korte version er, at de forelsker sig på trods af deres meget forskellige verdener. Disse forskelligheder udfordrer flere gange med at splitte dem ad. Se trailer.

Pretty Woman
En film fra 1990 om finansmanden Edward Lewis (Richard Gere), der møder den prostituerede Vivian (Julia Roberts), da han har brug for hjælp til at finde tilbage til sit hotel. Han ender med at bede om hendes selskab natten over. Snart efter får han brug for en kvindelig ledsager ved nogle forretningsarrangementer, og han hyrer hende for resten af ugen. Man kan muligvis kalde dette for en form for askepothistorie. I hvert fald får Vivian nu chancen for at vende op og ned på sit liv. Se trailer.
romantiskefilm_juliaroberts

Romeo og Julie
Filmatiseringen er baseret på historien af samme navn skrevet af Shakespeare, men her er den omskrevet til en nutidig handling (90’erne). Historien omhandler to familier Montague og Capulet, der har en indbyrdes krig mod hinanden. Historien tager en drejning da Romeo Montague (Leonardo DiCaprio) møder Julie (Claire Danes). De to forelsker sig på trods af familiernes ønsker. Mere vil jeg ikke fortælle, men den er værd at se. Se trailer.

Titanic
Filmen omhandler passagerene på skibet Titanic og dets jomfrurejse tilbage i 1912. Dette er endnu en film der omhandler spændet mellem to forskellige klasser. Her er det den unge overklassepige Rose Dewitt Bukater (Kate Winslet) og Jack Dawson (Leonardo DiCaprio) der forelsker sig. Jack er passager på tredje klasse, og Rose er tilmed på vej ud i et arrangeret ægteskab. Dette forhindrer dog ikke deres romance. Ulykkeligvis kommer skibet ud på farligt farvand og synker. Resten af historien bliver i vist nød til at se med egne øjne. Se trailer.
romantiskfilm_leonardodicaprio

HVAD ER DINE YNDLINGS ROMANTISKE FILM? HVOR MANGE PÅ LISTEN HAR DU SET?