Bolig

Rustik inspiration til min næste bolig

Kæresten og jeg kaster lidt rundt med tanken om at skulle købe vores første hus. Dog har vi aftalt at vi først for alvor går i gang med at kigge om et halvt års tid, hvilket giver mig masser af tid, til at få et overblik over mine boligdrømme.

Personligt er jeg nemlig ikke til at alting bliver for hvidt og for strengent. En af de ting jeg mægtig godt kan lide, er at mikse stilarter. For mig er der intet bedre end den rå kontrast af mustensvæggen op imod et klinisk hvidt køkken. De rå vægge er med til at underbygge bygningens personlighed og charme.

Murstensvæggen kan placeres i ethvert rum og give dem en fed effekt. Dog bør man holde sig til én væg per rum og eventuelt pr hus, da det eller bliver for dominerende. Jeg drømmer om rustikke mursten, og kan slet ikke vente.

indretning r mursten 2 koekken_vaeg2 mursten-indretning-murstensvaeg simsleksikonmursten2 wysokie_mieszkanie_antresole_kokopelia_25

Reklamer

Vind en valgfri plakat fra Bentzenberg.dk

rebeccasverden

I samarbejde med webshoppen Bentzenberg.dk har jeg nu en ny Giveaway på bloggen. Du har muligheden for at vinde en af de smukke minimalistiske plakater  fra Bentzenberg. Plakaterne er udformet ad geometriske mønstre og moderigtige farver. Blandt andet finder du plakatserien kork opbygget af 6 og 8 kantede figurer og leg med nytænkende materialer som kork, som vi også ser en del i boligindretningen for tiden.

Alle plakaterne på shoppen måler 50 x 70 cm, og passer derved til alle standard rammer. Plakaternes værdi er desuden 350 kr pr stk og de printes på 170 g mat papir. Vinderen trækkes først den 31. august når jeg kommer hjem fra ferie.

Del konkurrencen og vi finder flere vindere
For hver 50 deltagere i konkurrencen vil der være en ekstra Bentzenberg plakat på højkant, så når vi 100 deltagere vil der f.eks være 2 vindere. Så del endelig konkurrencen med dine venner så de også får mulighed for at vinde en plakat.

Deltag i konkurrencen:
1. Gå ind på Bentzenberg.dk og find din favoritplakat
2. Del ovenstående link her på bloggen i en kommentar (med dit fulde navn)
3. Følg Bentzenberg på Facebook eller Instagram og modtag de seneste nyheder og styles.

korkplakat

Kork er på vej ind i de danske hjem

cork

Jeg har i lang tid nu drømt om at få en hel mur dækket fra gulv til loft af Kork som en stor opslagstavle til mit kontor. Jeg har altid elsket den grove tekstur, og sørme om den så ikke er blevet moderne. Så er det vist også snart på tide, at jeg får den opslagstavle op!

Ja, kork har så småt fundet vej frem på hylderne ude i butikkerne, og i denne sæson har det for alvor taget fart. Særligt Ferm Living har taget tendensen til sig, og leger med materialet til forskellige anvendelser. Kobber bliver for tiden brugt til møbler, opbevaring, bøger og meget mere. Jeg har samlet nogen af mine favoritter i butikkerne lige nu.

  1. Mater Luiz Lampe Natur Cork
  2. Menu Storage Stone Jars
  3. Nomess, 3 varianter
  4. Bakker i Kork
  5. Muuto karaffel
  6. OYOY Kork Opslagstavle
  7. Opslagstavle Stor

Diamanter – en piges bedste ven

diamanterMan siger jo rigtigt nok at diamanter er en piges bedste ven. Og dette passer så sandelig lige for tiden, hvor diamanter hitter og er det helt store i boligindretningen. Jeg har her samlet 7 af mine favorit items med diamanter som kan købes i butikkerne lige nu.

  1. Areaware – Diamond Box
  2. Frama CPH E27 Kobber
  3. Frama CPH Diamond Lyspære
  4. Ferm Living Diamond Knager Eg
  5. Korridor Beton Lysestage
  6. Ferm Living Wooden Diamond
  7. Ferm Living Paper Diamond

HVAD ER JERES DIAMANT FAVORITTER?

Små boligdrømme

boligdrømme_indretning_dagligstuen
Hej bloggen. Så er jeg tilbage efter en tiltrængt bloggerpause. Jeg har i dag været en tur i Ikea og Ilva med min kæreste og min svigermor. Vi fik købt lidt af de småting til hjemmet, som vi stod og manglede. Blandt andet fik vi købt puderne som vises som nummer 1 og 2. Herudover fik vi et garderobestativ, en stor billedramme og lidt småting til køkkenet.

Turen i Ilva gav mig dog frisk inspiration til indretningen, og jeg har fundet 9 ting, som jeg drømmer om at få ind i min indretning. Puderne (1 og 2) købte vi som sagt i dag, og ellers er der nogle ting til dagligstuen, som giver en masse hygge.

  1. New Moss pyntepude
  2. Zigzag pyntepude
  3. Thati lysestage
  4. Storm reol
  5. Polo, Beige lænestol
  6. Birk lysestage
  7. Subuc lysestage
  8. Moss plaid
  9. Holly glasvase

Jeg er personligt ret glad for nips, geometriske former, sarte pasteller og jeg elsker at mikse forskellige strukturer. Hvor heldig er man så lige, at dette netop er de eksisterende trends indenfor boligindretning lige nu. HAR DU NOGLE FAVORITTER HERIBLANDT?

Besat af kobber

kobber_bolig_indretning_inspirationJeg har klart en svaghed for ting i kobber. Det har nu været en trend der har kørt i et års tid og det bliver mere og mere udbredt på boligblogs og webshops. Jeg var ellers meget varsom med at forelske mig i kobbermaterialet, da jeg frygtede at det var en trend der hurtigt ville forbipassere. Men nu kan jeg ikke længere holde igen og jeg er besat af kobber og alle de skønne items man kan finde i dag. Jeg har lavet en liste over nogle af mine favoritter til hjemmet. Jeg kunne sagtens have lavet en collage med dobbelt så mange ting, men i må nøjes denne gang.

  1. H. Skjalm P. Lysestage kobber
  2. Ferm Living Kobber Bakke
  3. Ferm Living Kobber Kop
  4. House Doctor Classic Kobber skål
  5. House Doctor Lux Skrin Kobber
  6. House Doctor Kobber Ramme A
  7. Tom Dixon ETCH fyrfadsstage
  8. Utzon JU1 pendel
  9. Mass Light NA5 pendel
  10. Kubus 4 lys kobber
  11. Ilse vase kobberbelagt

HVAD ER JERES KOBBER FAVORITTER?

Der er kommet billeder op

rammervægI går blev det dagen for at få en masse af de sidste detaljer på plads. Blandt andet fandt jeg hulens masse gamle billedrammer i en gammel flyttekasse, som jeg tænkte at jeg ville tage i brug. Min kæreste og jeg blev enige om at pynte væggen med nogle af vores billeder fra Australien. Vi har en masse gode minder fra denne tur, og vi ville derfor gerne have nogle af højdepunkterne op at hænge. Vi overvejer at fylde væggen med endnu flere billeder på et senere tidspunkt.

Rammerne
Jeg har valgt at bruge nogle rammer i forskellige størrelser, former og farver. Dog har jeg holdt mig til sort og guld. De fleste af disse rammer var hvide, træfarvet eller andet inden, men jeg har malet dem sort med akrylmaling og en pensel. Det er super nemt og simpelt at male sine  rammer selv, og på den måde sikrer man sig at rammerne har præcist den samme farve. Jeg kunne godt lide den struktur rammerne har fået efter penselstrøgene. Hvis man er mere til et helt jævnt lag uden strøg kan man jo bruge spraymaling i stedet.

For at male rammerne skal man først og fremmest vaske dem godt inden man begynder. Tag glasset ud og sørg for at have et underlag så du ikke får pletter på gulvet eller bordet. Herefter gælder det bare om at gå i gang. Jeg sørgede for at mine penselstrøg skulle gå den samme vej overalt, men det er jo op til dig selv hvordan den skal klares. Lad rammerne tørre og giv dem evt en omgang mere for at være sikker på at det dækker. Jeg lod mine rammer tørre i 24 timer inden jeg begyndte med at isætte billederne.

Billederne
Billederne er alle nogen jeg selv har taget. Jeg har haft alle billederne igennem lidt redigering i photoshop så de optræder bedst muligt. Jeg synes at det er vigtigt at lys og farver på billedet harmonerer. Vi valgte nogle billeder af nogle destinationer, som har betydet særligt meget for os. Kroombit Farmstay, The Blue Lake, The Olgas, Sydney Operahus, en vej i ødemarken, Manly Beach, Devils Marbles og Great Ocean Road. Alle nogle super fede destinationer og kun et lille udpluk af en rigtig fed tur.

Ophængning
Det der med at hænge billeder op hulter til bulter kan være ret kompliceret og en videnskab i sig selv. Jeg kan rigtig godt lide ting der flugter og at afstande passer nogenlunde sammen. Jeg tog udgangspunkt i det midterste billede og lagde dem op på gulvet ind til at jeg var tilfreds med hvordan de lå. Herefter fik jeg hjælp af min kære far til at hænge dem op. Det var et større regnearbejde med at finde de præcise placeringer af sømmene, men op kom de.

Lav dine egne tavler

diy_gammeltspejlmedtavlelak22 diy_gammeltspejlmedtavlelak32 diy_tavlefærdigJeg kan ikke huske præcist hvor jeg har set det, men på en eller flere boligblogs er jeg faldet over brugen af tavlelak i forskellige projekter. Jeg har blandt andet set tavlelak brugt som en opslagstavle i gamle ornamenterede rammer som førhen har indholdt f.eks. et spejl. Jeg synes at det var en super fed ide og en sjov tanke. Jeg gik derfor ud og investerede i noget lak. Det gamle spejl havde jeg i forvejen. Her er den fremgangsmåde jeg har brugt og som virkede for mig. Det er garanteret ikke den mest korrekte måde at gøre dette, men det virker fint og nemt således.

Du skal bruge:
Et gammelt spejl, en klud til afrens, malertape, saks, tavlelak, pensler og kridt

Jeg vil her give jer en masse af de erfaringer og gode råd jeg selv er stødt på i forbindelse med at lave sin egen opslagstavle. Først finder man  en ramme som du ønsker at benytte. Jeg har valgt at placere lakken ovenpå et spejl, men hvis du vælger at placere tavlen i en ramme uden indhold kan du blot bruge en træplade som du får skåret til formålet. Disse kan købes i diverse boligmarked forretninger. Sørg for at få dækket af der hvor du sidder. Selv om at man skulle være noget så dygtig til at male kan man nu aldrig forudsige hvornår der er en dråbe der vil ramme gulvet. Jeg fandt en brugt flyttekasse til formålet.

Start danæst altid med at afvaske rammen og især spejlglasset grundigt. Hvis du vil male et spejl ligesom jeg har valgt her kan det være en god ide at finde noget malertape frem til afdækning af rammen så man ikke får farve de forkerte steder. Du kan så vidt jeg ved både få tavlelak som spray og som en maling. Jeg valgte her at male den på. Brug nu penslen til at male spejlet. Sørg for at male i den samme retning og gerne i lange strøg. Sørg i øvrigt også for at komme helt ud i hjørnerne. Brug en god kvalitetespensel således at hårerne ikke fælder af ned i malingen. Undgå at give et alt for tykt lag, da malingen helt sikkert skal have en omgang mere.

Da malingen var helt tør – jeg gav den et par dage – skal man lige bruge et stykke kridt til at grunde malingen. Jeg er ikke sikker på hvorfor dette skridt er vigtigt, men det har gennemgående været en del af processen på de guides jeg har fulgt. Tag derfor et stykke kridt og mal med den brede flade side mod tavlen. Dette grunder tavlen og er et vigtigt trin inden du for alvor gør brug af kridt på normal vis.