Hverdag

Bare rolig, det er ikke mit bryllup

bryllup

I dag viser jeg bryllupsbilleder på bloggen, og det kan måske hurtigt give et heeelt forkert indtryk. Men nej, det er altså ikke mig. Til gengæld har jeg i dag ageret bryllupsfotograf for et vennepar, der i dag sagde ja til hinanden. Stort tillykke med dagen til det lykkelige par!

Jeg vil starte med at understrege at jeg ikke er en bryllupsfotograf – jeg er uddannet grafisk designer. Men jeg har nu taget billeder ved flere bryllupper og det hjælper med at udvikle mine foto skills. Så det er altså hvad jeg har fået min dag til at gå med, og hvad jeg har stresset over hele ugen op til, for jeg synes at det er nervepirrende og spændende på samme tid at skulle tage billeder ved bryllupper. For tænk man gør noget forkert eller misser et vigtigt billede.

Jeg er simpelthen så glad for at det gik godt, og at jeg med sikkerhed kan sige at jeg fik nogle gode skud i kassen. Fotograferingen i dag foregik på en golfbane i skønne omgivelser. Parret mødte hinanden på en golfbane, som er en sport de begge dyrker meget. Derfor var det naturligvis vigtigt at få det med på billederne, og det endte med at blive en virkelig sjov og flot photoshoot.

HVAD SYNES I OM AT TAGE BRYLLUPSBILLEDER MED ET TEMA?

En tur i dyrehaven

dyrehaven5   
I sidste uge havde jeg besøg fra Australien, af min gode veninde og tidligere kollega. Vi arbejdede sammen på et grafisk bureau i Sydney hvor jeg var i praktik. Siden februar har hun været i Europa for at besøge familie samt for at komme på interrail. I den forbindelse slog hun vejen forbi Vejle for at vi endnu en gang kunne ses. Hun var i Vejle weekenden over før hun tog videre på sin interrail.

I den anledning fik jeg til opgave at vise hende rundt i Vejle, og jeg valgte blandt andet at vise hende Dyrehaven, som er en hyggelig og fredfyldt have / skov med ca 60 dådyr der lever frit. Som i kan se er det nogle flotte idylliske omgivelser og man kan komme rimelig tæt på havens beboere. Særligt hvis man kommer tidligt på dagen, da haven er godt besøgt ved middagstid.

Ud over Dyrehaven var vi desuden et smut i Legoland, på cykeltur rundt i Vejle hvor vi så Bølgen samt Skyttehushaven, og vi tog på shopping i Vejles kreative boligindretningsbutikker. Særligt var hun begejstret for butikken Decorate som netop er åbnet i Vejle.

dyrehaven8

Endnu en dag på kursus

skoledagHer er blot 4 små glimt fra min hverdag lige nu. I går startede jeg nemlig på et 6 ugers kursus i digital markedsføring og online kommunikation, hvilket naturligvis fylder en del i min dagligdag allerede. Både til og fra kursusstedet tager jeg med tog. Bussen var ikke en mulighed da jeg bliver ekstremt hurtigt køresyg. Til gengæld har jeg mulighed for at få læst lidt på vej til og fra skolen (Det er desuden også nemmere når katten ikke ligger oven på bogen). Jeg synes at det er lidt stramt at der skal læses så meget. Jeg er vant til at gå på meget visuelle skoler, hvor bøger nærmest var valgfrit. Så det er en ret stor omvæltning. Jeg nyder det dog, og jeg suger al den nye viden til mig.

Morgenrutinen

morgenhygge1 Det er efterhånden ved at blive en vane herhjemme. Så snart at jeg begynder at rode lidt rundt under dynen og så småt kan se ud af mine øjne, så kommer vores kat Emma springende. Hun er en rigtig kælen lille divamis, der tror at alting omhandler hende. Og om morgenen skal hun altså kæles med. Hun bliver godt forvirret og somme tider ret mobset, hvis jeg bare vælger at stå op med det samme, så jeg plejer som regel lige at læse et afsnit i min bog inden jeg står op. Jeg har for tiden gang i at læse New Moon, som er den 2. bog i Twillight serien.

Kærestens fødselsdag

fødselsdag_kris1
fødselsdag_kris2
fødselsdag_kris4
fødselsdag_kris6
fødselsdag_kris7fødselsdag_kæresten2I dag har jeg brugt dagen på at forkæle kæresten som har fødselsdag. Jeg har derfor stået i køkkenet det meste af dagen og har bagt både kage og boller. Det blev til en drømmekage, som er hans yndlingskage samt fødselsdagsboller. Begge dele havde jeg gjort klar til at han kom hjem fra arbejde til en lille overraskelse.

Mens jeg stod i køkkenet valgte jeg også at forkæle min kat Emma med et glas mælk. Hun er helt pjattet med både mælk og mathilde kakao, men hun drikker det kun når hun får det serveret i et glas. Og så skovler hun det ellers op til munden med poten. Jeg har ingen anelse om hvorfor hun har den adfærd, men det er altså også sådan hun drikker vand til daglig – både fra glas og en vandskål.

Jeg havde dækket bordet med et sort dug dækket af fyrfadslys og små danske flag lavet i træ. Herudover var der fødselsdagsservietter samt lækkert pålæg til bollerne og forskellige drikkevarer. Jeg havde naturligvis også været ude og investere i gaver til ham – en hel masse Bjørn Borg underbukser plus en kasse fyldt med hans yndlingsslik.

Han blev vældig overrasket over min lille overraskelse, for jeg havde ikke rigtig afsløret noget om min plan til ham. Til aftensmaden fik vi takeaway fra Bones, hvilket vi begge har cravet efter i over halvandet år. Da vi var i Australien havde vi af en eller anden grund en stor lyst til at spise spareribs da vi kørte ude i ødemarken, og vi havde derfor en aftale om at vi skulle have det snart når vi kom hjem. Så vi købte en spareribs boks, som var nok til 2 voksne og 2 børn og så var det ellers bare at tage for sig. Hvis vi går sultne i seng i nat er det vist vores egen skyld.

Nytårsforsæt

nytårJeg plejer egentlig ikke at gå så meget op i at lave nytårsforsæt, for vi ved jo alle at de sjældent bliver holdt. Det er så nemt at sige “Nu vil jeg leve sundt” men der skal reelt set meget til før at viljen følger med hele vejen. Mange bryder deres forsæt allerede i den første uge, og der kan jeg endda selv nikke genkendende. Jeg vil først og fremmest fortælle jer om mine egne forsæt for 2014 og så komme med nogle gode råd til hvordan vi kan undgå at bryde dem.

Mine nytårsforsæt
–  At finde et job / praktikplads / indbringende hobby
–  Spise sundt. Dette forsæt har jeg allerede brudt, men jeg starter igen når chokoladen er væk.
–  Tage en tur til hudlægen og få tjekket mine modersmærker
–  Undlade at købe mere tøj
–  Få solgt ud i mit gamle tøj
–  Spare penge op til: nye møbler, at komme ud at rejse plus en opsparring

At holde et nytårsforsæt
Hvordan holder man så sit nytårsforsæt? Jeg tror først og fremmest at det gælder om at sætte et realistisk mål. Det er okay at være ambitiøs, men hvis man sætter barren for højt vil man lettere se det som at man fejler. Lav hellere nogle delmål eller nogle løsninger som får det til at virke mere overskueligt. F.eks. har jeg et forsæt om at undgå at købe mere tøj i 2014. Dette forsæt kommer ud af at der ikke er plads i mit skab kombineret med at jeg ingen penge har. Jeg er klar over at det nok blive svært at undgå at købe nyt tøj i et helt år, hvilket også er grunden til at jeg har kombineret det med et andet forsæt “at sælge ud i mit eksisterende tøj”. Jeg har derfor sagt til mig selv, at det er i orden at købe tøj for de penge som jeg får solgt tøj for. På den måde tvinger jeg mig selv til at få ryddet ud i det gamle samtidigt med at jeg ikke bruger nogen penge.

Det vigtigste der skal til for at du kan holde et forsæt er dog at du har viljen til det. Hvis det kun er et halvhjertet ønske vil du ikke se resultater. Beslut dig for om det er et mål du ikke ønsker at udsætte længere. Det er en god ide at skrive målet op, og at du evt. har det hængende et sted hvor du dagligt bliver mindet om det. Hvis du konstant bliver påmindet dit mål vil det hjælpe dig med at holde det og det vil hjælpe dig med at være fokuseret på det.

Hvis du sat et mål, som du kommer til at bryde, ligesom mig og mit “spis sundt”, så er det bare om at starte forfra. Det er rigtigt at man ikke lige har holdt den fra dag 1, men der er ingen grund til at man ikke kan give det et forsøg mere. Så er der bare det længere til at man når målet i sidste ende. Selvfølgelig er det bedst at man undgår at bryde løftet for sig selv. Når du til gengæld er god til at holde dit mål er det vigtigt at du klapper dig selv lidt på skulderen. Giv evt dig selv nogle belønninger når du når forskellige delmål.

En sidste men vigtig ting jeg lige vil have med er, at det er det langsigtede mål der er vigtigt. Ønkser man f.eks. at tabe sig 20 kg, er det ikke nødvendigvis en god ting at man taber dem på en måned på en kur, og derefter går tilbage i sit gamle mønster. Det er vigtigt at man tænker mere langsigtet, og at man f.eks. gør det til en vane at spise sundt. På den måde har man ikke taget de 20 kg på igen året efter.

Flere gode råd:
–  At være flere om et nåtårsforsæt
–  Del det med folk omkring dig, og find nogen der vil støtte dig gennem processen
–  Nedskriv din plan for hvordan du vil opnå målet
–  Hav tålmodighed. Det vil ofte tager lang tid for at nå dine mål, så vær tålmodig.

HVAD ER JERES NYTÅRSFORSÆT? OG ER DU GOD TIL AT HOLDE DEM?

Et nyt år og en ny blog

Jeg har nu blogget i over et halvt år på en anden blog, og Jeg kan mærke at jeg har fundet mig selv som blogger. Jeg har fået en masse mere erfaring, og nu ved jeg meget mere om hvad jeg egentlig godt kunne tænke mig at skrive om. Jeg har derfor startet på en frisk i forbindelse med det nye år. Denne blog vil blive langt mere personlig og kreativ, og jeg håber at i har lyst til at fortsætte med at følge mig. For jeg er sikker på at dette bliver et godt år.